SÅDAN VÆLGER DU KOMPRESSOR
Tankens størrelse og luftproduktionen pr. minut er helt afgørende for, hvilke værktøjer din kompressor kan trække.
Man skal også tage stilling til, om kompressoren skal være olie-fri eller ej. Dette har betydning for vedligeholdelsen. Hvis kompressoren skal bruges kontinuerlig, vil 2 cylindere være en fordel. Er der adgang til 400V, eller skal kompressoren være mobil, for så ville 230V være en fordel. Lydniveauet kan være en væsentlig faktor, hvis man skal arbejde dagligt med kompressoren, Güde kan levere kompressorer med et lydniveau ned på LWA 90 dB, normalt ligger lydniveauet for kompressorer på 95 dB til 97 dB LILLE KOMPRESSOR Skal du bare pumpe fodbolde, tjekke dæktryk på bilen eller blæse spåner af værkstedsbordet, behøver du ikke en kompressor med stor beholdervolume. Her kan du fx vælge en 24 liters model, hvor du faktisk også kan skyde med stifter og søm, fordi kompressoren kan nå at ”få vejret” imellem skuddene. 24 liters modeller kan typisk lave omkring 180 liter luft i minuttet. MELLEM KOMPRESSOR Når det drejer sig om opgaver, som kræver lidt flere kræfter, skal du gå op i beholdervolume. Med fx 50 liters modellerne har du væsentlig mere ”luft på lager”, og de kan drive både slagnøgle, mejselhammer og de større sømpistoler. Værktøj som skal køre kontinuerligt og længe, som fx en excentersliber, kan godt tabe pusten her. Og det samme gælder for malersprøjtepistolen, hvis den ikke får pauser til at fylde tanken op. 50 liters modeller kan typisk lave ca. 400 liter i minuttet. STOR KOMPRESSOR Vil du være helt sikker på, at du kan arbejde kontinuerligt, og med meget stor kraft, er 90 eller 100 liters modellerne sagen. Når de er så store, kan de nemlig drive alt trykluftværktøj på markedet, for de leverer typisk over 500 liter luft i minuttet. |